Omann svigter udsatte børn og unge 

I dag er hovednyheden på dr.dk, at Randers Kommune erkender, at indsatsen for udsatte børn og unge ikke lever op til lovens minimumskrav. Men det er egentlig ikke nogen nyhed. I starten af denne måned behandlede børn- og skoleudvalget nemlig en afgørelse fra Arbejdstilsynet, der blandt andet fastslår, at mere end halvdelen af de børnefaglige undersøgelser og handleplaner ikke bliver lavet til tiden.  Læs resten

Læserbrev: Nedskæringer truer udsatte børn

Selv om Venstre og Dansk Folkepartis udrensning af politiske modstandere har sat sig på den lokalpolitiske scene, sker der andre vigtige ting i Randers Byråd. De får bare ikke den opmærksomhed, de fortjener.

Og det er en skam. Især fordi en af sagerne handler om en i forvejen forsømt gruppe, nemlig udsatte børn. Læs resten

Omanns elitestyre truer det lokale demokrati

Venstre og Dansk Folkepartis planer om at udrense politiske modstandere er den foreløbige kulmination på en lang række angreb på det lokale demokrati. Se blot på de store beslutninger, der er blevet truffet, mens Claus Omann Jensen har været borgmester. Fælles for dem alle er, at de er blevet truffet af en snæver elite af politikere, erhvervsbosser, topembedsmænd og skattebetalte spindoktorer, mens folket har været sat uden for døren. Læs resten

Flere pædagoger og medhjælpere til de mindste frem for multiarena og lyskryds ved politigården

På mandag skal Randers Byråd tage stilling til Velfærdslistens forslag om at sløjfe projektet med en ny multiarena og et lyskryds ved politigården til fordel for at ansætte mindst 23 ekstra pædagoger og medhjælpere til at drage omsorg for børnene i vuggestuer og børnehaver Læs resten

Velfærdslisten om skoleforlig: Som at være vidne til en levende begravelse

Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem og socialudvalgsformand for Velfærdslisten, overværede i dag forligspartiernes (S, V og DF) pressemøde om, at de er nået til enighed om at holde fast i lukningen af fem folkeskoler og 0.-6. klasserne på en skole, mens overbygningsklasserne fredes på tre skoler, men dog fortsat lukkes på seks skoler.

Om skolelukningsforliget udtaler Kasper Fuhr Christensen:

“Det var, som om jeg var vidne til en levende begravelse. I dag er den sorteste dag i den randrusianske folkeskoles historie.” Læs resten

SF sikrer nedskæringsoplæg på 337 millioner kroner

Læserbrev: Sådan blev resultatet, da en højst overraskende, ny nedskæringsakse – bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale og SF – rejste sig i byrådssalen og stemte et budgetoplæg med rammeforringelser på velfærden for hele 337 millioner kroner igennem. Oplægget indeholder nemlig en nedskæring på 1 % for hvert af de fire budgetår. Det betyder, at den nye nedskæringsakse, hvor SF udgør det afgørende 16. mandat, lægger op til at forringe velfærden med 1 % i 2015, 2 % i 2016, 3 % i 2017 og 4 % i 2018. Det betyder, at der i 2018 vil være hele 151 millioner kroner om året mindre at lave velfærd for. Det svarer til nedlæggelse af op til 450 velfærdsjob.

Læs resten

Gravtale fra velfærdens bisættelse

Sammen med flere hundrede utilfredse randrusianere deltog mange medlemmer af Velfærdslisten i lørdagens bisættelse af velfærden. Hør min gravtale ved at klikke på overskriften.

Beboerlisten og Velfærdslisten går sammen om at hjælpe unge på kontanthjælp

Netop sendt til borgmester Claus Omann Jensen (Venstre):

Beboerlisten og Velfærdslisten anmoder om, at byrådet behandler nedenstående forslag på sit møde den 17. februar.

På baggrund af  skrivelse fra kontorchef Jens Erik Zebis, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, af 3. februar 2014, hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal ske fornyet visitation, ”hvis der sker væsentlige ændringer i den unges forhold, eller hvis der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen”, beslutter byrådet:

Læs resten

Velfærdslisten vil redde unge kontanthjælpsmodtagere fra social katastrofe

Det er kommunal kassespekulation af værste skuffe, når socialt udsatte unge i Randers rammes hårdere af kontanthjælpsreformen end nogen andre steder i landet, raser Velfærdslisten, som nu kommer med en lokal redningspakke til de unge

Se Velfærdslistens redningspakke til unge på kontanthjælp her

Læs resten

Læserbrev: Buhl bekræfter angreb på velfærd

Venstres forhenværende spydspids, Anders Buhl-Christensen, bekræfter i sit seneste læserbrev, at han og Venstre, hvis de kommer til magten, vil flække spareøksen i børn, skoler og ældre.

Venstre vil nemlig hellere bruge pengene på prætentiøse prestigeprojekter.

Buhl-Christensens læserbrev er et studie i at snakke udenom. Således forholder den forhenværende borgermesterkandidat sig ikke til, at prisen for Venstres drømme om asfalt og tjære skal betales af børnene i vuggestuer og børnehaver, eleverne i skolerne og de ældre, som har brug for hjælp til rengøring og pleje.

I stedet lægger han et røgslør over debatten ved at blæse til angreb på min person.

At han og Venstre ikke stikker hænderne i substansen – men i stedet slår ud efter manden – bekræfter bare pointen. For ellers kunne han og Venstre jo bare pege på, hvor de vil finde pengene til de milliard-dyre trafikprojekter. Det gør de imidlertid ikke. Måske fordi de frygter, at borgerne i Randers slet ikke er enige med Venstre i, at asfalt og tjære er vigtigere end børn, skoler og ældre.

I SF er vi ikke i tvivl. Vi vil ikke være med til at smide milliarder efter asfalt og tjære, når det er børn, skoler og ældre, som skal betale regningen.

Bragt i Randers Amtsavis den 25. juni