Læserbrev: Sådan blev resultatet, da en højst overraskende, ny nedskæringsakse – bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale og SF – rejste sig i byrådssalen og stemte et budgetoplæg med rammeforringelser på velfærden for hele 337 millioner kroner igennem. Oplægget indeholder nemlig en nedskæring på 1 % for hvert af de fire budgetår. Det betyder, at den nye nedskæringsakse, hvor SF udgør det afgørende 16. mandat, lægger op til at forringe velfærden med 1 % i 2015, 2 % i 2016, 3 % i 2017 og 4 % i 2018. Det betyder, at der i 2018 vil være hele 151 millioner kroner om året mindre at lave velfærd for. Det svarer til nedlæggelse af op til 450 velfærdsjob.
SF sikrer nedskæringsoplæg på 337 millioner kroner
Svar