Børnehaver og vuggestuer skal have længere åbent

På næste byrådsmøde (mandag den 21. januar 2013) stiller jeg sammen med Beboerlisten og Radikale forslag om at rulle budgetpartiernes forringelse af åbningstiden i børnehaver og vuggestuer tilbage.

Samtidig stiller vi en række spørgsmål, der handler om budgetpartiernes børnebluff. Du kan læse mere om børnebluffet i mit blogindlæg om sagen her.

Læs spørgsmål og forslag her

 

Skandaløst børnebluff

Svar til Bo Hovgaards leder i Randers Amtsavis onsdag den 12. december 2012 (se den her)

I filmen “Wag the Dog” (på dansk “Når halen logrer med hunden”) skaber en topspindoktor (Robert De Niro) og en Hollywood-producer (Dustin Hoffmann) et illusionsnummer om, at USA har indledt krig mod Albanien. De Niro og  Hoffmann fjerner på den måde borgernes fokus fra en sexskandale, som præsidenten har rodet sig ud i. Filmens virkelige skandale er imidlertid, at illusionsmagien virker. For at dække over én skandale gør De Niro og Hoffmann sig nemlig skyldige i en langt større og meget mere foruroligende skandale.

Det samme gør sig gældende i Bo Hovgaards leder om flere penge til børnehaver og vuggestuer. Her er skandalen ikke kun, at forligspartierne – S, K, DF og Erik Poulsen – tager penge fra børnehaver og vuggestuer for at smide dem efter skattegaver til de rigeste og ubrugeligt tant og fjas. Skandalen er også, at forligspartiernes illusionsnummer virker. At de med et tæt bombardement af beslutninger, udtalelser og tal lykkes med at få redaktionschef Bo Hovgaard til at hoppe på løgnen om, at børnehaver og vuggestuer får flere penge af forligspartierne. Eller sagt på en anden måde: Forligspartierne logrer med Amtsavisen.

Ligesom i “Wag the Dog” gør forligspartierne sig skyldige i en ny skandale for at dække over den første skandale.

Får ikke flere penge

Det passer nemlig ikke, når Bo Hovgaard skriver, at børnehaver og vuggestuer får flere penge. Tværtimod. Det viser forældreprisen for en vuggestue eller børnehaveplads i Randers Kommune. Forældrebetalingen udgør 25 % af den samlede pose penge, som forældre og kommune bruger på et barn i enten vuggestue eller børnehave. Med andre ord: Hvis forældrebetalingen stiger, bruger kommunen flere penge på børnene. Hvis den derimod falder, fjerner kommunen penge fra børnene.

I faste priser falder forældrebetalingen for både en børnehave- og vuggestueplads i 2013.

Dermed står det klart, at selv om forligspartierne med den ene hånd delte nogle penge ud til børnene, tog de endnu flere igen med den anden hånd. Penge, som forligspartierne i stedet bruger på skattegaver til de rigeste, platte potensforlængere og mere knald på julebelysningen.

I forældrebetalingen er de 8,5 millioner kroner, som Randers Kommune fik fra staten til at ansætte flere pædagoger og medhjælpere, allerede indregnet. De penge fik området i forbindelse med budgettet. Med den anden hånd fjerner budgetpartierne imidlertid så mange penge fra børnene, at det samlede resultat bliver færre pædagoger og medhjælper pr. barn. Desværre. Antallet af pædagoger og medhjælpere pr. barn i Randers Kommune er nemlig i forvejen blandt landets laveste. Det er den første skandale.

Den anden skandale er, at Hovgaard tager fejl, når han skriver, at der er tale om nye penge. Det er der – som vist ovenfor – ikke.

Pest eller kolera?

Det, der er tale om, er, at forligspartierne fodrer hunden med sin egen hale. For de 8,5 millioner kroner er allerede regnet ind og delt ud til børnehaver og vuggestuer. Nu lægges der så op til, at forældrebestyrelserne skal tage aben for forligspartiernes tumpede beslutning om at reducere den i forvejen korte åbningstid. Forligspartierne åbner nemlig for, at forældrebestyrelserne selv kan vælge at holde en halv time længere åbent. Men de ikke får flere penge til at holde længere åbent. Det betyder, at en beslutning om at holde længere åbent fører til, at der vil være færre pædagoger og medhjælpere pr. barn i åbningstiden.

Med andre ord: Forligspartierne stiller forældrene overfor et skandaløst valg mellem pest eller kolera.

Hermed flygter forligspartierne fra det politiske ansvar for, at de har valgt at bruge børnenes penge på skattegaver til de rigeste og tant og fjas. Det er den tredje skandale.

Under Irak-krisen kaldte man Hussein-regeringens talsperson for Komiske Ali, fordi han nægtede at anerkende, at de amerikanske tropper kom tættere og tættere på Baghdad. Med det som parallel virker det oplagt at kalde redaktionschef for “Humoristiske Hovgaard”. Og dog!

Spørgsmålet er, om den virkeligt store skandale ligger i, at Hovgaard er blevet vildledt – eller i den røgmaskine af spin, som forligspartierne har brugt til at vildlede Hovgaard og andre borgere, så de ikke får øje på den oprindelige skandale?

Hvis Hovgaard tager sin journalistiske etik alvorligt og indrømmer, at han beklageligvis blev forført af budgetpartiernes illusionskunst, står forligspartierne alene med aben for den store skandale. Hvis ikke Hovgaard gør noget, kan vi med rette sige “Humoristiske Hovgaard” om redaktionschefen på den avis, som så vil afsløre sig som intet andet end budgetflertallets pendant til den hedengangne sovjetiske propagandaavis Pravda.