Flere pædagoger og medhjælpere i børnehaver og vuggestuer frem for multihal og lyskryds på Rosenørnsgade

Til Claus Omann Jensen (med kopi til byrådet, direktionen og pressen)

Idet der henvises til Kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., anmoder jeg om at nedenstående optages på dagsordenen for byrådets møde den 23. marts 2015. Læs resten

Drop pengestrømmen til Danmark dyreste dødsbo

På mandag skal økonomiudvalget tage stilling til, om det vil anbefale byrådet at kaste yderligere 11 millioner kroner efter Aarhus Lufthavn. Velfærdslisten siger klart nej og fraråder byrådet at kaste flere penge efter “Danmarks dyreste dødsbo” Læs resten

Randers Kommune fyrer medarbejdere – både i kommunen og det private

Til borgmester Claus Omann Jensen (med kopi til byrådet, direktionen, og pressen)

Idet der henvises til Kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., anmoder jeg hermed om, at nedenstående optages på dagsordenen for byrådets møde den 2. februar 2015. Læs resten

Velfærdslisten: Godt, Fuhr fik stoppet kommunens valutaspekulation

Kursen på schweizerfranc (CHF) blev i går sendt på himmelflugt, og det har kostet Randers Kommune 10 millioner kroner i kurstab. Tabet ville imidlertid være blevet meget større, hvis ikke Velfærdslistens byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen i 2010 havde fået sat en stopper for Randers Kommunes valutaspekulation
Læs resten

Nye tal smadrer fundamentet for skolelukninger

Nye tal gemt i en fodnote viser, at antallet af privatskoleelever i Randers er steget markant, siden forslaget om skolelukninger kom frem. Det gennemhuller beregningerne bag byrådsflertallets forslag om skolelukninger Læs resten

Velfærdslisten: Budget er en sminket massakre

Budgetflertallet forsøger at sælge forringelser som forbedringer, mener Velfærdslisten, som beskylder det nye budgetfirekløver for at føre borgerne bag lyset

Læs resten

Velfærdslisten: Ældreforringelser og -fyringer kan undgås

De massefyringer og massive forringelser, som sundheds- og ældredirektøren fredag lagde op til, er slet ikke nødvendige, lyder det fra Velfærdslisten, som mener, at det alene er et politisk valg, om kommunens ældre medborgere skal udsættes for forringelser

Læs resten

SF sikrer nedskæringsoplæg på 337 millioner kroner

Læserbrev: Sådan blev resultatet, da en højst overraskende, ny nedskæringsakse – bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale og SF – rejste sig i byrådssalen og stemte et budgetoplæg med rammeforringelser på velfærden for hele 337 millioner kroner igennem. Oplægget indeholder nemlig en nedskæring på 1 % for hvert af de fire budgetår. Det betyder, at den nye nedskæringsakse, hvor SF udgør det afgørende 16. mandat, lægger op til at forringe velfærden med 1 % i 2015, 2 % i 2016, 3 % i 2017 og 4 % i 2018. Det betyder, at der i 2018 vil være hele 151 millioner kroner om året mindre at lave velfærd for. Det svarer til nedlæggelse af op til 450 velfærdsjob.

Læs resten

KL eller “Selskab for Afvikling af Offentlig Velfærd”?

»Når jeg går til møder i KL, tror jeg ofte, jeg er gået forkert. Jeg får nemlig tit den tanke, at jeg i virkeligheden sidder til møde i “Selskab for Afvikling af Velfærd”.« Sådan lød min indledning, da jeg i går besteg talerstolen på Kommunalpolitisk Topmøde i KL.

Se talen her:

SF: Nej til omvendt Robin Hood-forlig

Pressemeddelelse udsendt fredag den 21. september

BUDGET: Det holder ikke at skære i velfærden med den ene hånd og så dele gaver ud til erhvervslivet med den anden, mener SF, som for første gang i denne byrådsperiode ikke er med i budgetforliget

Fredag morgen blev det offentliggjort, at Konservative, Dansk Folkeparti, Erik Poulsen (løsgænger) og Socialdemokraterne er blevet enige om, hvordan kommunens penge skal bruges i 2013. For første gang siden SF i november 2009 var med til at sikre, at Henning Nyhuus Jensen (S) blev borgmester, står folkesocialisterne udenfor et budgetforlig.

“Men den ene hånd skærer forligspartierne i velfærden og siger, at det ikke er til at undgå, og at alle er nødt til at ofre noget. Med den anden hånd uddeler de skattegaver til dem, der i forvejen har meget. Det er omvendt Robin Hood – og det vil vi ikke være med til,” siger Kasper Fuhr Christensen, gruppeformand for SF i Randers Byråd.

Forligspartierne, som til sammen råder over 18 ud af 31 byrådsstole, nedsætter nemlig den kommunale erhvervsskat, den såkaldte dækningsafgift, med samlet 1,5 promille. I hele budgetperioden (2013-16) dræner det kommunekassen for over 39 millioner kroner.

“For de penge kunne vi have sikret flere pædagoger og medhjælpere i børnehaver og vuggestuer, flere undervisningstimer til skolebørnene og mere tid og omsorg til ældre med plejebehov. I stedet lægger forligspartierne nu de penge i lommen på ejerne af erhvervsejendomme.”

Ifølge SF passer det ikke, når forligspartierne påstår, at skattegaven til erhvervslivet gavner væksten og skaber arbejdspladser.

“Intet tyder på, at det skaber arbejdspladser, blandt andet fordi mange erhvervsdrivende er lejere og således næppe kommer til at mærke noget til skatterabatten. Den stikker ejeren nemlig bare i lommen. Til gengæld havde det med sikkerhed skabt flere arbejdspladser, hvis vi havde brugt pengene på at lave velfærdsjobs.”

Bevar modersmålsundervisningen

Det smalle budgetflertal afskaffer også modersmålsundervisningen, som er den undervisning, som børn af udlændinge får i forældrenes førstesprog.

“Budgetflertallet siger, at de vil have flere unge til at tage en uddannelse. Men det spiller slet ikke sammen med at afskaffe modersmålsundervisningen, som ifølge undersøgelser gør det nemmere for børn med udenlandske forældre at klare sig godt i skolen. Sammen med de øvrige nedskæringer på børn og skole er det helt sort,” siger Kasper Fuhr Christensen.

Han peger på, at SF kom med et alternativt forslag, der frem for forringelser indeholdt flere penge til børn, skoler, ældre, sundhed og ledige, blandt andet ved at udskyde anlæg, droppe skattegaven til erhvervslivet og skære på elitekulturen.

I begyndelsen af næste uge fremlægger SF sit færdige forslag, som ifølge partiets lokale gruppeformand Kasper Fuhr Christensen er både økonomisk ansvarligt og socialt retfærdig.

 

Yderligere info: Kasper Fuhr Christensen, 30342692, kfc@randers.dk

Det smalle flertals budgetforlig kan ses her: http://www.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=92730