Kun en skyldig frygter ombudsmanden

LÆSERBREV: Nedskæringsflertallets faste talsmand, Morten Grosbøll (DF), farer i et læserbrev til angreb på mig, fordi jeg har udtrykt min bekymring over Randers Kommunes svigt af udsatte børn og unge til ombudsmanden.

Til at starte med er det værd at overveje, hvorfor Grosbøll finder det nødvendigt at angribe mig. For hvis posen kun indeholder rent mel, bør man ikke være bange for ombudsmanden. Kun en skyldig har grund til at frygte ombudsmanden. 

Med andre ord siger Grosbølls læserbrev nok en hel del om renheden af indholdet i byrådsflertallets pose.

Ud over at sammenligne den kritiske opposition i byrådet med en sindssyg galning, der forsøger at skabe trafikulykker, beskylder Grosbøll mig også for at gøre udsatte børn og unge en bjørnetjeneste. Han mener nemlig, at min henvendelse til ombudsmanden vil føre til, at udsatte børn bliver “… væsentligt dårligere stillet ved hjælpen.”

LÆS MORTEN GROSBØLLS LÆSERBREV

Imidlertid finder Grosbøll ikke, at han behøver at føre bevis for sin påstand, og det er der nok en god grund til. Min klage kan nemlig kun føre til ringere forhold for udsatte børn og unge, hvis byrådsflertallet beslutter sig for at straffe børnene over min klage. Og selv om nedskæringsaksen gang på gang har udstillet min fantasi som mangelfuld, har jeg svært ved at forestille mig, at Venstre og Dansk Folkparti kunne finde på noget så forskruet og afstumpet.

Velfærdslisten har sendt klagen, fordi vi ikke mener, at byrådsflertallet gør nok for at rette op på krisen i familieafdelingen, der er en følge af mange års politisk og ledelsesmæssigt svigt. Man gør for lidt – og det virker for langsomt.

Grosbøll og byrådsflertallets plan angiver nemlig ikke, hvornår Randers Kommunes ulovlige svigt af udsatte børn og unge skal bringes til ophør. Byrådsflertallet mener åbenbart, at det er rimeligt, at udsatte børn og unge i mellemtiden må finde sig i at blive svigtet.

På sidste byrådsmøde foreslog Velfærdslisten et nedskæringsstop og en akut indsats, men forslaget blev stemt ned af Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Samtidig insisterer Grosbøll og co. på at fastholde de nedskæringer, der følger af den plan for en økonomisk genopretning på familieområdet, som Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har vedtaget.

Det betyder, at medarbejderne i familieafdelingen står med den umulige opgave at gennemgøre en faglig oprustning samtidig med, at de skal gennemtvinge massive nedskæringer.

Det er en ligning, der ikke kan gå op.

Inden Socialstyrelsens Task Force dokumenterede de ulovlige svigt, skortede det ikke på advarsler. Medarbejderne forsøgte gang på gang at råbe byrådsflertallet op. Men uden held. Det eneste, Venstre og Dansk Folkeparti har mødt bekymringerne med, er nedskæringer og en klapjagt på de tillidsfolk, der har forsøgt at få flertalsgruppen i byrådet til at tage problemerne alvorligt.

Frem for at skyde efter enhver, der vover at sige noget kritisk om byrådsflertallet, burde Grosbøll måske tænke over, hvorfor der verserer så mange klagesager over flertallet i Randers Byråd. Et hurtigt nedslag i to aktuelle sager viser nemlig, at der har været god grund til at klage.

Som bekendt klagede Beboerlisten og Velfærdslisten over mørklægningen i forbindelse med skolelukningerne. Den sag har Social- og Indenrigsministeriet nu taget op af egen drift.

Derudover har jeg på vegne af Velfærdslisten klaget til ombudsmanden over, at et flertal i byrådet besluttede at snyde 110 familier for 4,4 millioner kroner, fordi byrådet ikke ville genbehandle de ugyldige afgørelser om gensidig forsørgerpligt. På baggrund af klagen indledte ombudsmanden en undersøgelse af sagen, og det har nu ført til, at familierne får de 4,4 millioner kroner, som blandt andre Dansk Folkeparti forsøgte at snyde dem for.

Derfor håber jeg, at ombudsmanden også i denne sag vil sætte byrådsflertallet på plads og sikre, at udsatte børn og unge ikke svigtes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *