Læserbrev: Venstre misbruger medarbejderne

I et læserbrev bragt den 12. september retter Arne Erikslev, medlem af Venstres lokale ledelse og en del af borgmesterens inderkreds, flere angreb på min person. Angrebene er et godt eksempel på, hvordan Venstre med borgmesteren og Erikslev i spidsen forgifter samarbejdet i byrådet. Frem for at diskutere hvor stor vægt Randers Kommune skal lægge på værdighedskravet i behandlingen af sårbare og syge borgeres sager, beskylder Erikslev mig for at angribe kommunens medarbejdere. Det er en manøvre, vi før har set fra Venstres side. En manøvre, der har ét formål: at kaste medarbejderne ind foran sig for på den måde at flygte fra det politiske ansvar.

Derfor er der noget paradoksalt i Erikslevs angreb. Det er nemlig netop Erikslev og co., der forsøger at misbruge kommunens medarbejdere til at krybe i flyverskjul og undgå enhver debat af den politiske substans.

Erikslevs angreb er en reaktion på mine udtalelser i en artikel om en arbejdsprøvning af en meget syg kvinde, der kun kan holde til at arbejde en time om ugen, hvis hun hviler sig i en seng flere gange i løbet af arbejdstimen. I artiklen udtaler jeg, at jeg finder den slags sengepraktikker uværdige, og at jeg i byrådssalen vil foreslå, at Randers Kommune skal begynde at fortolke loven mere borgervenligt og lægge større vægt på værdighedskravet.

Intet kunne derfor være mere forkert, end at det skulle være et angreb på kommunens medarbejdere. Mine udtalelser handler om politik, og om at byrådet skal stå ved sit ansvar for, hvordan Randers Kommune behandler syge og sårbare borgere. Og det er det ansvar, Erikslev og Venstre igen og igen forsøger at flygte fra.

Spørgsmålet om, hvordan den sociale lovgivning skal fortolkes, er nemlig ikke noget, den enkelte rådgiver bestemmer. Ellers ville kommunen ikke kunne overholde kravet om ligebehandling, der er en grundsten i forvaltningsretten. Men hvem bestemmer så?

Byrådet bærer ansvaret

Det gør byrådet – men kun indirekte. Når et flertal i byrådet vedtager måltal for førtidspensioner, sygedagpenge og andre forsørgelsesydelser, virker det i virkeligheden næsten som en slags kvote for, hvor mange der kan få den ene eller den anden ydelse. Lidt ligesom EU’s fiskeriministre bestemmer, hvor mange torsk, rødspætter og makreller fiskeren i Thyborøn må hive i land, bruger et flertal i byrådet kvoter til at begrænse, hvor mange alvorligt syge mennesker der får en førtidspension.

Samtidig vedtager et flertal i byrådet en gang om året et budget, og byrådsflertallet har i de seneste år skabt en kultur, hvor topembedsmændene er blevet opdraget til at have samme forhold til budgettet, som Indre Mission i 1970’erne havde til Biblen. Når byrådsflertallet skærer på førtidspensioner, fleksjob og sygedagpenge, tvinger de således topembedsmændene til at gennemtvinge en borgerfjendsk fortolkning af den sociale lovgivning.

Men skulle Erikslev stadig være i tvivl om, hvem der bærer ansvaret, skal jeg foreslå ham at konsultere retssikkerhedsloven, der fastsætter en række grundregler for behandlingen af sociale personsager. Her fastslår § 1, nr. 2 nemlig, at ansvaret for den sociale sagsbehandling, herunder fortolkningen af gældende ret, ligger hos byrådet.

Velfærdslistens forslag går således alene ud på at få byrødderne til at løfte den vigtige opgave, de ifølge loven er valgt til, nemlig at beslutte hvordan Randers Kommune skal behandle sårbare borgere, der har brug for hjælp. Her ville det klæde Venstre at gå ind i en politisk diskussion om, hvilke principper og værdier der skal ligge grund for sagsbehandlingen, frem for at misbruge en gruppe medarbejdere, der i valget af fortolkningsstil ikke har andre muligheder end at følge byrådsflertallets indirekte beslutninger.

Taler med to tunger

Men det er ikke det eneste, der viser, at det næppe er omsorg og bekymring for kommunens medarbejdere, der har fået Erikslev til tasterne. Erikslev holder sig nemlig ikke selv tilbage fra at kritisere kommunens sagsbehandling.

Den 30. marts 2012 skrev Erikslev:

“De suverænt dårligste områder for erhvervsklimaet i Randers Kommune er:

1. Kommunens sagsbehandling

2. Skatter, afgifter og gebyrer

3. Brug af private leverandører.

På trods af det, så belaster man stadigvæk erhvervslivet med dækningsafgift, og Randers Kommune ser åbenbart stiltiende på, at Randers Spildvand A/S er ved at opbygge en kæmpe stor virksomhed, hvor omkostninger så vælter ovenpå i forvejen meget dyre vandafledningsafgifter.”

Og den 4. august 2013 udtalte Claus Omann Jensen (Venstre):

“Vi skal skabe en bedre dialog, og det kræver øget sammenspil mellem forvaltningen, politikere og erhvervsliv. Derudover skal vi yderligere styrke det kommunale erhvervsteam, så virksomhederne har en enkel indgang til kommunen. Og som undersøgelsen også viser så er det på høje tid, at vi får gjort vores sagsbehandling hurtigere og mere smidig. Konkret vil jeg arbejde for at 90 % af byggesager skal være færdigbehandlet inden 14 dage.”

Selv om jeg ikke er enig med hverken Omann eller Erikslev, betragter jeg udtalelserne ovenfor som indlæg i en politisk diskussion om, hvordan Randers Kommune skal prioritere sine ressourcer – og ikke som en kritik af kommunens medarbejdere. Derfor undrer det mig meget, at hver gang Velfærdslisten udtaler sig kritisk om behandlingen af syge og sårbare borgeres sager, så forsøger Venstre at kortslutte debatten ved at kaste kommunens medarbejdere ind foran sig.

Misbruger medarbejderne

Derfor bliver jeg nødt til at slå én ting fast:

Ligesom Venstre har ment, at der blev brugt for få ressourcer på at behage erhvervslivet, så mener Velfærdslisten blandt andet, at der er for få pædagoger og medhjælpere i børnehaver og vuggestuer. Men det betyder ikke, at vi i Velfærdslisten mener, at pædagoger og medhjælpere ikke gør deres arbejde godt nok. Tværtimod. Vi ved, at det pædagogiske personale knokler for at give børnene den bedst mulige start på livet, men vi ved også, at nogle børn ikke får den omsorg og voksenkontakt, de har brug for, fordi der ganske enkelt er for få medarbejdere til, at det kan lade sig gøre.

Det samme gælder de sociale personsager. Her ved vi, at medarbejderne knokler for at hjælpe borgerne, men manglen på ressourcer gør, at de både sidder med alt for mange sager og er tvunget til at fortolke loven alt for borgerfjendsk. Men det er ikke medarbejdernes skyld. Det er byrådsflertallet – og kun byrådsflertallet – der bærer ansvaret for det. Og at forsøge at vælte ansvaret over på medarbejderne er fejt og kujon-agtigt.

Derfor er det svært ikke at få den tanke, at Venstres angreb på Velfærdslisten er en opportunistisk manøvre, der tjener tre mindre ædle formål, nemlig:

  1. at undgå en diskussion af den politiske substans,
  2. at forhindre, at Velfærdslisten udvider sin i forvejen store opbakning blandt kommunens medarbejdere, og
  3. at begrunde Venstre og Dansk Folkepartis udrensning af politiske modstandere.

På den måde er Erikslevs læserbrev symptomatisk for det V-DF-styre, der har tilraget sig magten, selv om de aldrig har haft opbakning fra et flertal af borgerne i Randers Kommune, og som på rekordtid har formået at splitte Randers Byråd mere end nogensinde.

Læserbrev sendt den 14. september 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *