Omanns elitestyre truer det lokale demokrati

Venstre og Dansk Folkepartis planer om at udrense politiske modstandere er den foreløbige kulmination på en lang række angreb på det lokale demokrati. Se blot på de store beslutninger, der er blevet truffet, mens Claus Omann Jensen har været borgmester. Fælles for dem alle er, at de er blevet truffet af en snæver elite af politikere, erhvervsbosser, topembedsmænd og skattebetalte spindoktorer, mens folket har været sat uden for døren.

Her træder skolelukningerne frem som den mest iøjnefaldende sag. Frem for at lade forældre, elever, lærere, pædagoger og andre engagerede borgere være drivkraften i udviklingen af folkeskolen besluttede en lille politisk elite forskanset bag lukkede døre, at mange tusinde elevers skoler skulle lukke, og at de – sammen med de i forvejen hårdt prøvede medarbejdere – skulle udsættes for danmarkshistoriens største flyttecirkus.

Men ikke nok med det. Omann og resten af skolelukningsklubben vil hellere rive de lukkede folkeskoler ned end indgå i et samarbejde med de forældre, der kæmper en brav kamp for at bevare den lokale skole ved at oprette en friskole som erstatning for den lukkede folkeskole. En helt uhørt mangel på respekt, der er uden sidestykke i nogen dansk kommune.

Omanns foragt for de borgere, der mærker konsekvenserne af beslutningerne, afspejler sig også i, at han blæser på folkets dom ved valget i 2013. Kun 41,4 % af vælgerne satte nemlig kryds ved Venstre og Dansk Folkeparti – og de to partier var således ikke i nærheden af at få et flertal af vælgerne. Alligevel insisterer han på at gennemføre en udrensning, der ud over Venstre kun bakkes op af DF. Udrensningen baserer sig således på det smallest mulige flertal, der vel at mærke kun er et flertal, fordi to socialdemokratiske byrødder (Susanne Ringe Sørensen og Ole Skiffard) pludselig kom i tanke om, at de var venstremænd.

Foragten for folket viser sig også i den politiske aftale, der ledsagede den snævre konstitueringsaftale mellem Venstre og DF. Selv om aftalen mestendels er et plagiat af byrådets 2021-visioner, har de plantet enkelte nye ideer. Et af dem er, at Omann og co. vil afskaffe den omkostningsbestemte husleje. Det betyder, at de af os, der bor i private lejeboliger, kan se frem til, at huslejen fra den ene dag til den anden kan stige til det dobbelte. Familier, der ikke kan betale den forhøjede ydelse, vil blive tvunget til at gå fra hus og hjem, mens udsigten til at mæske sig i lejernes penge vil få tænderne til at løbe i vand hos byens bolighajer.

Forslaget viser, at Omann først og fremmest bekymrer sig om at forgylde sine velaflagte kammesjukker i eliten – mens alle vi andre skal betale regningen for, at champagnepropperne kan springe endnu oftere på kommunens allerdyreste adresser.

En borger fra Udbyhøj beskrev meget præcist den folkelige afmagt, der er en konsekvens af Omanns elitære tilgang til politik, da han på et borgmøde sagde:

“Vi kunne lige så godt være styret fra København!”

Men det er ikke kun i Udbyhøj, at mange føler, at afstanden til de lokale beslutningstagere er så stor, at de lige så godt kunne sidde i København eller Brüxelles. Det oplever vi i hele Randers Kommune – også de af os, der bor i Randers By.

Men det behøver vi ikke finde os i.

Mange steder i Europa, for eksempel i Grækenland, Madrid og Barcelona, har folket taget et opgør med elitestyret og sat de traditionelle magtpartier fra bestallingen til fordel for nye folkelige alliancer baseret på et fælles håb om social retfærdighed og et virkeligt demokrati.

Det samme kan vi gøre i Randers.

Læserbrev sendt mandag den 8. juni 2015. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *