Velfærdslisten kræver mere åbenhed i KL

Til borgmester Claus Omann Jensen (med kopi til byrådet, direktionen og pressen)

Idet der henvises til Kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt, anmoder jeg om at nedenstående optages på dagsordenen for byrådets møde mandag den 23. marts 2015.

Henvendelse til KL: Indsigt i ny lærer-tumult og ønske om mere åbenhed

Af vedlagte artikler fremgår:

  1. at KL’s direktør og chefforhandler Sine Sunesen blev fyret som følge af forhandlingerne om ny overenskomst for lærerne, og
  2. at Finansministeriet sendte mails til KL under forhandlingerne.

På den baggrund foreslår Velfærdslisten, at byrådet beslutter at sende følgende henvendelse til KL’s bestyrelse:

“Som medlem af KL ønsker byrådet i Randers Kommune at blive gjort bekendt med:

  1. årsagen til direktør og chefforhandler Sine Sunesens afskedigelse,
  2. hvem der traf beslutning om denne afskedigelse, og
  3. indholdet af de mails, som finansministeriet sendte til KL under forhandlingerne om ny overenskomst for lærerne.

Vi skal desuden opfordre KL’s bestyrelse til at sikre så stor offentlighed og åbenhed om KL’s arbejde og beslutninger som muligt.”

Følgende bilag bedes vedlagt:

Bilag 1: http://www.folkeskolen.dk/559331/kl-bestyrelses-medlem-sine-sunesen-blev-fyret-paa-grund-af-laererforhandlinger

Bilag 2: http://www.folkeskolen.dk/559516/aktindsigt-finansministeriet-mailede-kl-under-laerer-forhandlinger

Sendt den 11. marts kl. 07.11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *